was successfully added to your cart.

3 trin til at komme sikkert i mål med genåbning

1. Ha’ fokus på risikoområderne

Hvad er et risikoområde?
Et risikoområde vurderes som et område, hvor smitten kan spredes. Sundhedsstyrelsen skriver, at Coronavirus kan spredes på to måder: dråbespredning og kontaktsmitte. Kontaktsmitten er smitte via overflader som man rører ved, og som derefter kommer i kontakt med næse, øjne eller mund. Forebyg kontaktsmitten med god håndhygiejne og ved at lægge en klar plan over hvilke risikoområder I har – og sæt derefter ind med øget rengøring og desinfektion, hvor der stor risiko for at smitten spredes.

Hvordan udpeges risikoområderne?
Områderne udpeges i det enkelte lokale, og der kan med fordel overvejes, hvilke overflader i det pågældende rum er mest udsat og dermed det sted, som flest mennesker rører ved. Det kunne være: dørhåndtag, greb, gelænder, stikkontakter, knappen eller lignende. Her kan ATP-måling være med til at give en indikation på, hvilke områder der er særligt risikofyldte, da der typisk vil være forhøjet ATP.

2. Fokus på kontrol af rengøring

Visuel vurdering af rengøringen er almindeligt udbredt, men metoden er subjektiv og afslører kun grove udfald fra praksis, hvilket igen fører til en falsk tryghed da virus og bakterier er usynlige for øjet. Det er vigtigt at sikre, at ens rengøring og desinfektion er tilstrækkelig, og mindsker risikoen for smitte. Det vil derfor være en god idé at kontrollere rengøringen på de udvalgte risikoområder ved brug af ATP-måling, samt supplering af mikrobiologiske metoder. Arbejdsgangene for rengøring og desinfektion kan fastlægges, når de ønskede resultater på kontrollen er opnået. Derefter vil regelmæssig kontrol være en god måde at sikre opretholdelse af sikker rengøring. 

3. Gør det nemt for jer selv

Alfa og omega for at I ikke drukner i rengøring, desinfektion og kontroller når I genåbner er, at gøre det nemt, således at arbejdsgangen er lige til og ikke alt for tidskrævende. Vælg derfor desinfektionsmidler som kan lægges ud som spray/tåge, og som ikke kræver efterfølgende afskyl. Et eksempel er ECA-vand, som også er godkendt af Miljø- og Fødevareministeriet.