Produktspecialist Biokemi – Bliv en del af Food Diagnostics' frontlinje!
Er du passioneret omkring biokemi og elsker du at tale med mennesker? Vil du bruge din faglighed til at gøre en reel forskel for fødevareindustrien – og samtidig have en hverdag med variation, frihed og faglig udvikling?
Så er det dig, vi leder efter!
Din rolle hos os
Som produktspecialist hos Food Diagnostics bliver du vores faglige ambassadør ude hos kunderne og en central spiller på kontoret i Grenaa. Du får en hverdag med:
- 2 dage om ugen på landevejen, hvor du besøger fødevarevirksomheder og rådgiver, hvordan vores løsninger kan gøre deres hverdag lettere og mere effektiv.
- 3 dage om ugen på kontoret, hvor du booker møder og følger op, skriver tilbud og laver webinarer, afholder demoer og træninger, deltager i møder med leverandører og sparrer med kolleger
Du bliver en del af et lille, dynamisk team med tre produktspecialister og en salgschef – og du får solid backup fra vores tech- og kundesupport.
Hvem er du?
Du har en naturvidenskabelig baggrund – fx som:
- Laborant
- Molekylærbiolog
- Levnedsmiddelteknolog
- Eller noget helt fjerde, bare du har styr på biokemi
Erfaring med ELISA, HPLC eller GC/MS er et plus – og har du arbejdet med fødevareproduktion, er det også relevant.
Vi tror på, at du lykkes bedst i rollen, hvis du er:
- Selvstændig og vedholdende
- Fagligt nysgerrig og dygtig
- Udadvendt og positiv
Hvad får du hos os?
- Et job med frihed under ansvar
- Eget budget
- Et stærkt træningsforløb – både internt og hos vores leverandører
- Et team med høj faglighed og god energi
- En god arbejdsplads med en aktiv personaleforening, frokostordning mm.
Det er en fordel, hvis du bor i eller omkring Grenaa – så er du tæt på både kontoret og kunderne.
Er du klar til at gøre en forskel?
Send din ansøgning og CV til info@fooddiagnostics.dk senest 14. november 2025
Har du spørgsmål? Ring på 8759 1666 snak med Tonny – vi glæder os til at høre fra dig!