Food Diagnostics udvider sortimentet med TRIO.BAS® mikrobiologiske airsamplere 

Food Diagnostics udvider sortimentet med TRIO.BAS® mikrobiologiske airsamplere

Food Diagnostics er stolte af at kunne annoncere, at vi nu er officiel forhandler af de anerkendte TRIO.BAS® mikrobiologiske airsamplere fra italienske ORUM International. Sortimentet giver fødevare-, farmaceutiske- og laboratorievirksomheder adgang til avancerede løsninger til overvågning af luftbåren mikrobiologisk kontaminering.

Hvorfor er mikrobiel airsampling vigtig?

Luft er en ofte overset kilde til mikrobiologisk kontaminering. Gær, skimmel og bakterier kan spredes via ventilationsanlæg, personale og produktionsudstyr, og kan i værste fald påvirke både produktkvalitet, holdbarhed og fødevaresikkerhed. Regelmæssig mikrobiologisk luftovervågning giver virksomheder mulighed for at dokumentere hygiejneniveauet, identificere risikoområder og verificere effekten af rengørings- og desinfektionsprocedurer.

En løsning til ethvert behov

TRIO.BAS-porteføljen er udviklet til forskellige typer miljøovervågning og omfatter flere produktlinjer:

Yellow Line – fleksible og mobile airsamplere

Serien består af bærbare modeller som TRIO.BAS MINI, MONO, DUO og AIRBIO. Tilbyder forskellige flowrater, prøvevolumener og konfigurationer, velegnet til rutinemæssig luftmonitorering i fødevareproduktion, laboratorier og kontrollerede miljøer. Understøtter blandt andet Bluetooth-dataoverførsel, intervalsampling og prøvetagning over længere perioder.

Stainless Steel Line – til de mest krævende miljøer

Til cleanrooms, isolatorer og andre kritiske produktionsmiljøer tilbyder TRIO.BAS en række løsninger udført i rustfrit stål, herunder RABS Isolator og Multiflex-systemerne – designet til stationær monitorering, høj rengøringsvenlighed og maksimal holdbarhed under GMP-forhold.

Gas Systems – når også procesgasser skal overvåges

Med TRIO.GAS-systemerne kan den mikrobiologiske kvalitet af trykluft, nitrogen og andre procesgasser dokumenteres på samme måde som ved traditionel luftmonitorering – en ekstra sikkerhed for, at produktkontaktgasser ikke introducerer uønskede mikroorganismer i produktionen.

Mere end 50 års erfaring

Historien bag TRIO.BAS går tilbage til 1970'erne, hvor Ligugnana-familien var blandt pionererne inden for mikrobiologisk luftovervågning. Familien stod blandt andet bag udviklingen af nogle af verdens første bærbare mikrobielle airsamplere og har gennem årtier været drivkraft bag flere teknologiske milepæle inden for området.

Denne erfaring danner i dag grundlaget for ORUM Internationals moderne TRIO.BAS-serie, som anvendes globalt inden for pharma, hospitaler, fødevareproduktion og laboratorier.

Kvalitetskontrol begynder med at forstå det miljø, produkterne fremstilles i – og luften er en vigtig del af ligningen.
Vil du vide mere om TRIO.BAS® airsamplere?Kontakt Food Diagnostics for rådgivning, demonstration eller tilbud.
Kontakt os