Der er i bund og grund to tilgange til kvalitetskontrol: proaktiv eller reaktiv. Ser du det som en nødvendig omkostning, der skal holdes nede på et minimum, så længe kunder og myndigheder er tilfredse? Eller som en forsikring, der hjælper jer med at sove trygt, fordi I forebygger, i stedet for at slukke ildebrande.
Fødevarestyrelsen har de seneste år skruet markant op for kontrollen af rengøringsprocedurer, og derfor bliver forskellen tydeligere end nogensinde.
Samtidig ser vi en stigende interesse for mere systematisk rengøringsverificering, bl.a. gennem ATP‑test, hvor metoder, måleprincipper og korrekte procedurer står centralt. Det fortæller mig, at branchen bevæger sig mod hyppigere og mere datadrevet hygiejnekontrol, men også at kvaliteten af prøverne bliver endnu vigtigere for at kunne stole på sine målinger.
Langt de fleste af vores samarbejdspartnere falder i den proaktive kategori. Heldigvis!
Men et af de steder, hvor vi ofte ser, virksomhederne vælger den billige løsning i stedet for den rigtige, er i selve prøvetagningen – de vatpinde, svampe, klude mm., man benytter er for dårlige.
I Food Diagnostics har vi taget ordsproget “Garbage In = Garbage Out” til os. Det betyder, at dit prøveresultat aldrig bliver bedre end din prøve. Laver du en prøve med et produkt, der ikke er velegnet til opgaven, kunne du i teorien have droppet prøven.
For prøvetagning er komplekst, og der findes rigtig mange produkter! Alene her hos os har vi mere end 500 forskellige kvalitetsprodukter, og de er hver for sig det rigtige valg til en specifik opgave.
Men det kræver stor indsigt at vide, hvad man skal bruge og hvornår. Derfor er rådgivning utroligt vigtigt for at finde frem til den rigtige prøvetagningsløsning til en given opgave. Og da vi repræsenterer mange leverandører i Danmark, er vores rådgivning gratis og altid med fokus på, at du får det rigtige værktøj til opgaven.